Livet før ventilbehandling

Før jeg blev diagnosticeret med KOL, var jeg positiv, udadvendt, glad, og aktiv. Jeg plejede at spille håndbold, var træner for et håndboldhold, og jeg elskede at tage mig af mennesker — både i min rolle som mentor og derhjemme som kone og mor.

At være mor har altid været en stor del af min identitet. Jeg er gift og har to døtre, der er 14 og 20 år. At blive syg frarøvede mig min evne til at passe dem, jeg elsker, på den måde, jeg gerne ville.

Jeg arbejdede for kommunen og besøgte mennesker med psykiske problemer. Jeg gik op ad trapperne til deres lejligheder, for at se hvordan de havde det. Det var meget givende. Det ændrede sig alt sammen, da jeg blev diagnosticeret med KOL. Jeg var nødt til at parkere lige uden for folks lejligheder for at sikre mig, at jeg havde nok luft til faktisk at tale med dem. Det var udmattende at gå op ad trapperne.

Efter at have røget blev jeg i 2018 diagnosticeret med KOL. Lægen gav mig inhalatorer, men de hjalp ikke meget. Så jeg tilmeldte mig et 8-ugers lungerehabiliteringsprogram. Problemet var, at jeg ikke engang kunne udføre øvelserne, fordi jeg var så stakåndet. Jeg mødte op hver uge, og gjorde mit bedste for at følge med.

Min tilstand blev hele tiden værre. Det nåede et punkt, hvor jeg ikke længere kunne bevæge mig fra min seng til sofaen. Jeg kunne hverken overkomme at vaske tøj eller gøre rent. Det var umuligt at gå op ad trapperne på jobbet. Det var et mareridt at købe ind. Jeg skulle virkelig tænke meget over, hvor jeg parkerede bilen, så jeg havde nok luft. Det var ikke en måde at leve på. Det var rigtig hårdt for min mand og mine børn at se min livskvalitet blive forringet. De kunne se, hvor dårligt jeg havde det. De var skrækslagne for, at jeg skulle dø.

På min datters fødselsdag blev jeg kørt på hospitalet med svær lungebetændelse. Jeg fik ikke-invasiv ventilationsbehandling. Min tilstand var dårlig, men jeg kom mig.

Jeg hørte første gang om ventilbehandling, da lungelægen på mit lokale hospital sagde, at jeg ville være en god kandidat. Han ville gerne henvise mig til Rigshospitalet for yderligere tests. Jeg sagde, at det måtte han meget gerne gøre — jeg var desperat efter at få lidt livskvalitet tilbage.